Projektet i Øst

-Vestenskov

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

Projektet i øst
I forbindelse med udviklingen af mikrokraftvarmeanlæg er Vestenskov på Lolland udvalgt som det område i Østdanmark hvor mikrokraftvarmeanlæggene skal demonstreres. I Vestenskov er man nået til den tredje fase i projektet og har fået bragt størrelsen på anlæggene ned og effektivitetet op. Desuden er kostprisen (reelt lejeprisen) pr. anlæg er i fase 3 nedbragt til 109.000 DKK fra 352.000 DKK pr. enhed. Det skal dog stadig reduceres væsentligt mere før anlæggene kan komme på markedet.

Projektledelsen i øst varetages af SEAS-NVE, som også er ansvarlige for den overordnede projektledelse.
Projektets formål er at bidrage til at udvikle mikrokraftvarmeanlæg baseret på brændselsceller af typen LT-PEM til enfamiliehuse, så de kan blive kommercielt tilgængelige og evt. kickstarte et nyt vindmølleeventyr.
Der skal udvælges 35 husstande i Vestenskov 5 km fra Nakskov, der får installeret et forsøgsanlæg. Fem husstande har allerede haft installeret et anlæg i fase 2 og den nyeste udvikling er, at to husstande nu har et fase 3 anlæg installeret.
 
Anlæggene
Forsøgsanlæggende i øst vil omfatte en brændselscelle kraftvarmeenhed (produceret af IRD) og et varmelager på 200 l. Der vil, for at få det fulde udbytte af de målinger som gennemføres i husstanden, blive installeret en række energimålere.
 
Anlæggene i Vestenskov er formelt lejet af SEAS-NVE hos IRD.
Husinstallationerne gennemføres, så de overholder gældende gasreglementet og alle komponenter er CE-mærkede.
 
Anlæggene i Vestenskov fødes med brint fra et nedgravet distributionsnet på linje med naturgasnettet, men det er ikke et afgørende element for forsøget.
 
Status og mål for anlæggene i projektets forskellige udviklingstrinfaser har været og er
 
Energiudnyttelse
El-effektivitet (H2 - elektricitet)
Fase 1 (2007): 40%
Fase 2 (2008/9): 45%
Fase 3 (2010): 50%
 
Total el- og varme effektivitet (H2)
Fase 1 (2007): 75% + 10% ved kondenserende drift
Fase 2 (2008/9): 80% + 10% ved kondenserende drift
Fase 3 (2010): 85-90 %  + 10% ved kondenserende drift
El-output (net): 1,5 kWe
Livstid (LT-PEM stak): Udviklingsmålet efter 2012: 40.000 timers drift
Oppetid (CHP system): Fase 2: 85%
Fase 3: 95%
Opstartstid, kold: 1 min
Opstartstid, standby: 1 min
Inverter: DC-AC inverter optimeret til brændselscelledrift og med et minimalt konverteringstab: Effektivitet ved spidsbelastning 95%; effektivitet ved normal drift 94%
Støj: Fase 3, 40 dBa
Varmesystem og -lager: Optimeret varmesystem og –lager for at optimere den totale effektivitet. Systemet vil blive optimeret med henblik på spidsbelastning til fase 3 og er et vigtigt element for systemets samlede effektivitet.
Mulige energikilder i brændselscellen: H2
Brændselscellekontrolsystem: I forhold til fase 2 bliver både kontrolsystemer og brugergrænsefladerne udviklet yderligere.
Systemintegration: Det er planen på sigt at mikrokraftvarmeanlæg kan levere til elnettet og styres af bl.a. mængden af vindmøllestrøm
 
Andre væsentlige forhold
Der skal sammen med de involverede håndværkere (VVS og el-installatør) arbejdes på at definere en standardiseret installation for mikrokraftvarmeanlæg.
Der skal arbejdes på at finde den mest effektive fordeling af opgaver mellem Lolland kommune, Lolland forsyning og SEAS-NVE set i et myndighedsmæssigt og kommercielt skær.
Slutbrugernes oplevelser og holdninger til både projekt og anlæg skal indsamles og analyseres.