Viden om
Ganske kort kan det siges om mikrokraftvarmeanlæg, at de producerer energi via brændselscelleteknologi. Sammen med ilt omsætter brændselsceller brint eller naturgas til strøm og varme i en kemisk proces uden egentlig forbrænding. I mikrokraftvarmeanlæg forbindes mange brændselsceller i ”stakke” for at opnå tilstrækkelig elektrisk spænding (volt).
Ikke al brint/naturgas og ilt omsættes til strøm i brændselscellen. Dette tab omdannes i mikrokraftvarmeanlæggene til anvendelig varme. Således producerer mikrokraftvarmeanlæggene både el og varme til husstanden.
Anlæggene kan dog også anvendes til lagring af el ved en ’omvendt’ proces kaldet elektrolyse. Dermed kan de aftage overskydende el fra elnettet og lagre det.
I det følgende er elementerne og aspekterne af teknologierne forklaret.